Lær os at kende, og find ud af, hvordan vi differentierer os fra mange andre i branchen

OM THEGYM

Hos THEGYM finder du eksklusive faciliteter – vi kalder dem for FITNESS | RELAX | LOUNGE. Med disse faciliteter oplever du den perfekte balance mellem personlig udvikling og ro i sindet.

Oplev vores RELAX-område, hvor du har mulighed for at restituere med wellness i en travl hverdag. Brug en af vores tre forskellige saunaer, eller tag en afslappende pause i vores lækre LOUNGE-område, hvor der er plads til co-working, friskbrygget kaffe og lette forfriskninger.

I vores FITNESS-område giver vi dig et kvalitetsrum med plads til alle og fokus på dig — der er plads til både de mest erfarne, som søger et unikt og udfordrende træningsmiljø, og til nybegyndere, der ønsker de bedste rammer for at skabe nye, gode træningsvaner.

EKSKLUSIVT & NYTÆNKENDE

KVALITET OVER KVANTITET

THEGYM er et nyt og unikt fitnesscenter i Aarhus, der højner standarden for din fitnessoplevelse. Alene navnet, THEGYM, vidner om, at barren er sat højt – med tryk på “THE”.

Fra LOUNGE-områdets designermøbler der har præcis den samme belysningsløsning som restaurant Noma, til FITNESS-området med de nyeste af de nye træningsmaskiner, og videre til RELAX-området med finsk sauna og saunagus, infrarød sauna og biosauna, er der kredset for detaljerne.

Vi har skabt et sted, som er et unikum. Det er stedét. Du har også kun én Noma, og der er vi fitnesscenterets svar på Noma. Vi er et sted for dig, der ønsker mere end bare 45 minutters træning, før du går hjem og i bad. Derfor mener vi også, at navnet næppe kunne være anderledes.

VI GÅR IKKE PÅ KOMPROMIS

Når du besøger THEGYM, mærker du hurtigt, at vi ikke er gået på kompromis med noget. Alle detaljer er nøje overvejet, for vi har store ambitioner. THEGYM får du en oplevelse af kvalitet, kompetence og eksklusivitet i alt, hvad vi gør – lige fra håndklædeservice til friskbrygget kaffe, plejende produkter i omklædning og naturligvis træningsudstyr i topkvalitet samt en fantastisk wellnessoplevelse med saunagus.

DER ER FORSKEL PÅ EN FERRARI OG EN DACIA

Kan man sammenligne et fitness center med restaurant Noma eller en Ferrari? Det korte svar er: Ja! Og det er netop det, vi gør for at tilbyde dig et eksklusivt frirum for din udvikling og restitution.

En bil er ikke bare en bil. Det samme gælder for din egen udvikling, velvære – og ja, dit fitness- og wellnesscenter.

En Dacia har også et rat, en motor og fire dæk ligesom en Ferrari, og du skal nok nå fra A til B, men du kan være sikker på, at køreoplevelsen i en Ferrari er noget helt andet. På samme måde tilbyder vi i vores fitness center en oplevelse, der adskiller sig markant fra normen. Og præcis som oplevelsen af en Ferrari afspejles i dens pris, afspejler vores prissætning den høje kvalitet og unikke oplevelse, vi tilbyder.

Hvis du bare gerne vil ind og tæske noget jern og så hjem igen, vil vi anbefale dig et andet fitness center. Hvis du derimod gerne vil forkæle dig selv og give dig selv en oplevelse både under og efter din træning, så er vi stedet for dig.

Vi vil være en modvægt til den standard, der ses i fitnessbranchen. Det er, hvad THEGYM er rodfæstet i. Nærvær, kvalitet og eksklusivitet. Dit sted til egen-tid i højsædet.

VORES MISSION

VI HØJNER STANDARDEN FOR DIN UDVIKLING​

Her er kvalitet, nærvær, elegante rammer, et højt niveau på faciliteter og din Jeg-tid i centrum.

Hos THEGYM lægger vi vægt på høj kvalitet. Du finder derfor de nyeste maskiner, effektive Small Group-koncepter og personlig træning, der er skræddersyet kun til dig – alt sammen i en eksklusiv atmosfære midt i Aarhus.

Hos os får du muligheden for at kombinere din træning med den ultimative genopladning i vores RELAX-afdeling, hvor du både finder saunaer, behandlerrum, og et team af dygtige behandlere, der er klar til at hjælpe dig med at løfte din træningsperformance.

Velkommen til THEGYM, hvor DIN træning og velvære bliver en ekstraordinær rejse.

Vi er altid på udkig efter dygtigt personale, send gerne en uopfordret ansøgning her.

MØD TEAMET BAG

Lars Mølvad
Ejer, direktør, coach & uhyrer dygtig specialist og Personlig Træner

Lars er meget engageret i sin livsstil, træning og undervisning og elsker at dele sin viden samt at tilegne sig ny.

Han har arbejdet som underviser i fitness og livsstil i knap 20 år, hvoraf de sidste 10 år har været som personlig træner gennem virksomheden Udendørstræning.dk. Det er i dag en af de største udbydere af bootcamps i Aarhus. Som selvstændig har han taget flere uddannelser og kurser for altid at være opdateret med den nyeste viden. Dette sikrer, at hans kunder altid modtager den bedste vejledning.

For Lars er teknik og kvalitet vigtigere end kvantitet, og han stræber efter at gøre dig selvstændig i din træning. Hans filosofi og mission er at lære fra sig med den overbevisning, at vi styrer vores egen krop, og ikke omvendt – det vil sige, at du selv sætter dine begrænsninger.

Udover erfaringen med personlig træning og bootcamps har han tidligere arbejdet med unge atleter i samarbejde med Team Danmark i organisationen Viborg Elite. Derudover har han også været coach i virksomheden CoachIgniter, hvor han arbejdede med at optimere personlige trænere og deres virksomheder.

Når han ikke arbejder, træner han selv eller leger foodie i køkkenet – til stor glæde for sin kone og to drenge.

Lars springer også i faldskærm i Skydive Viborg, hvor han har vundet adskillige medaljer, herunder titlen som Danmarksmester i 8-mands formationsspring flere år i træk.

Læs mere om Lars’ karriere her.

Kamilla Mølvad
Ejer & Souschef
Maria Linnes
Marketing Manager

HOSTS

Anna Skødt
Host
Maria Lage
Host
Alexander Bræstrup
Host
Lene Thestrup
Host
Matilde Fuglsang
Host

SPECIALISTER

Jonas T. Odgaard
Personlig Træner, Small Group Træner & Host

Vil du gerne mødes i øjenhøjde og med en legende tilgang til sin træning? Så skal du holde øje med Jonas. Han har en baggrund som lærer og har erfaring fra både gymnastik, CrossFit og vægtløftning.

Uanset hvilken sportsgren Jonas dyrker, er det derfor med leg for øje. Han tror på, at det er med den legende tilgang, at vi giver os selv lov til at udforske, opleve, fejle og prøve igen. Træning skal være sjovt, hvis vi skal have lyst til at blive ved med at træne.

Jonas’ mantra er, at vi først oplever, hvad vi faktisk er i stand til, når vi tør udfordre vores grænser.

For Jonas kan fællesskabet være mindst lige så stor en motivationsfaktor for at komme af sted som træningen i sig selv. Godt humør og gode mennesker omkring os er essentielt for en god træningsoplevelse hos Jonas​.

Camilla Gadsden
Yoga Instruktør

Hos Camilla får du en instruktør med 20 års erfaring med yogaundervisning.

Camilla skaber unikke programmer for at styrke dig med en udvidet forståelse af din krop, der fremmer fysisk og mental vitalitet. Gennem omhyggeligt strukturerede yogasessioner guider hun dig i at frigøre ophobet stress og spændinger, samtidig med at hun formidler mindfulness-praksis, der udstyrer dig med værktøjerne til at dyrke ro og lethed i dit sind.
Begynd din transformative rejse mod forbedret sundhed og øget selvbevidsthed med hendes skræddersyede program.

Camilla er fra Australien og kan undervise på både dansk og engelsk.

Simon Smith
Personlig Træner & Small Group Træner

Vil du have mere energi i en travl hverdag? Savner du sjov og hygge i din træningsrutine? Og vil du opbygge en stærk og mere bevægelig krop? Så skal du have fat i Simon.

Simon er en erfaren træner, der gør dine træningssessioner både sjove og udfordrende. Han baserer træningen på dine egne individuelle behov og skubber dig længere, end du troede, du kunne komme. Din træning involverer muligvis at vride, bøje, kravle, kaste eller bevæge dig på måder, du måske ikke har prøvet før. Med Simons sessioner får du hjælp til at åbne op for din krops fulde potentiale i form af styrke, koordination, kondition og mobilitet. Simon hjælper dig også med at find balancen mellem en travl hverdag og dit velvære. Simon har været personlig træner i mere end ti år og har blandt andet certificeringer indenfor Global Nutrition & Health.

Simon er fra England og kan undervise på både dansk og engelsk.

Jordan Adams
Personlig Træner, Small Group Træner & Host

Jordan har opbygget en imponerende karriere indenfor træning og sundhed med over et årti som personlig træner og styrke- og konditionstræner i Danmark, England, Spanien og Australien. Hans fokus er at hjælpe individer med at overvinde skader, opnå deres personlige og sportslige mål og realisere deres krops fulde potentiale.

Jordan er aldrig holdt op med at stræbe efter forbedring. Han har løbende udvidet sin professionelle værktøjskasse ved at deltage i en række kvalifikationskurser inden for områder som Kettlebells, TRX, CrossFit, Bodybike og Motion Health Reference. Denne konstante læring og tilpasning sikrer, at hans træningstimer er både motiverende og varierede og individuelt tilpasset dine mål, evner og ønsker. Uanset om du kæmper med en skade, træner til en bestemt begivenhed eller ønsker at sætte nye personlige rekorder, er Jordan dedikeret til at yde den nødvendige støtte og vejledning for at sikre succes.
Med Jordan som din coach kan du være sikker på at modtage professionel vejledning baseret på solid erfaring, ekspertise og en dyb forståelse for kroppens bevægelse og potentiale.

Lotte Jakobsen
NLP Coach, Madmentor & Host

Lotte er uddannet NLP Coach og Madmentor. Med en baggrund som tidligere elitesvømmer har sport og sundhed altid været en stor del af hendes liv.

Efterfølgende voksede hendes interesse for mental sundhed og personlig udvikling, og i dag er det hendes livspassion. Hun brænder for at hjælpe og motivere mennesker med at få det godt – indeni såvel som udenpå.

Som NLP Coach arbejder Lotte med forholdet mellem sind, sprog og adfærd for at skabe positive forandringer i dit liv.

Som coach kan hun blandt andet hjælpe dig med at klarlægge dine værdier og mål, så du forbedrer dit forhold til dig selv og ændrer dine begrænsende overbevisninger, som ofte er med til at fastholde dig i de samme mønstre.

Lotte tror på, at du selv har svarerne og ressourcerne til at skabe det liv, du drømmer om – hun hjælper dig blot med at stille de rigtige spørgsmål, så du finder svarerne i dig selv.
Som madmentor er Lotte specialiseret indenfor det psykologiske aspekt bag forstyrrede spisemønstre og negativ kropsopfattelse. Hun kan hjælpe dig med problematikker som overspisning, følelsesmæssig spisning og negativ kropsopfattelse eller hvis du oplever at tankerne om mad, fylder langt mere end hvad de skal. Lotte arbejder ud fra en coachende og terapeutisk tilgang, så du kan genfinde et naturligt og selvkærligt forhold til mad og dig selv igen.

Lotte møder dig altid med nærvær, i trygge rammer, hvor alle følelser og tanker er velkomne. Lotte er særdeles god til at hjælpe dig med at se dine styrker, muligheder og ressourcer og efterlader dig altid i en sindstilstand af optimisme og håb.

Emily A. White
Personlig Træner, Small Group Træner & Host

Emily er uddannet i idræt, og har mange års erfaring indenfor både sport og styrketræning. Hun gør en dyd yd af at møde dig som klient i øjenhøjde, og hun brænder for at skabe et trygt og sjovt træningsmiljø med fokus på dine behov.

Du vil hurtigt opleve, at Emily besidder en omfattende viden indenfor bl.a. skadesforebyggelse, muskelopbygning og vægttab.

Hun tror på, at forebyggelse af skader og opbygning af et fundament af styrke og stabilitet er essentiel for en vedvarende træningsudvikling. Med Emily som din træner, glæder hun sig til at samarbejde med dig!

Malene F. Sørensen
Fysioterapeut, Massør & Personlig Træner

Malene er uddannet fysioterapeut og sportsmassør, og vil hjælpe dig med at forbedre og genoprette din krops funktion, og reducere smerter.

Indgå i et forløb, uanset om du har brug for genoptræning efter en skade, lider af kroniske smerter, eller ønsker at forbedre din generelle bevægelighed eller styrke og sikre en bedre livskvalitet.

Som sportsmassør tilbyder hun dybdegående massage, der kan hjælpe dig med at lindre muskelspændinger, forbedre blodcirkulationen og fremskynde din restitution efter træning eller skader. Du vil føle dig mere afslappet, smidig og klar til at præstere dit bedste. Hun udfører også wellnessmassage og gravidmassage.

Malene har en baggrund indenfor gymnastik og crossfit. Hun har en stor passion for at undervise og har undervist i funktionel træning i mange år. Et godt fællesskab og trygge rammer vægter Malene meget højt og du vil altid blive mødt med åbenhed, varme og forståelse.

Frida J. Tarpgaard
Fysioterapeut, Massør & Bootcamp Træner

Frida møder du primært på THEGYM BOOTCAMPS og når du booker sportsmassage i RELAX. Hun er under uddannelse til fysioterapeut.

Med Frida oplever du en træner der elsker alt der handler om bevægelse. For hende handler træning først og fremmest om at det skal være en sjov og god oplevelse, samtidig med at hun ​ gerne vil presse dig til at kunne lidt mere end du ofte tror, du kan. Hun har lidt af en svaghed for høj intens træning, og lover både smil og sved på panden.

Stine Fisker
Psykomotorisk Terapeut & Personlig Træner

Stine er uddannet psykomotorisk terapeut og personlig træner.

I den psykomotoriske behandling får du indsigt i, hvordan din krop og dit sind arbejder sammen. Behandlingen tager udgangspunkt i dine individuelle behov og mål. Ved hjælp af manuelle teknikker, øvelser og dialog fokuserer Stine blandt andet på stressreducering, afspænding og lindring af eventuelle smerter. 


Behandlingen er også for dig, der blot ønsker at lære din krop bedre at kende og opdage dens ressourcer, så du kan tage bedre vare på dig selv. Alt det med et særligt fokus på sammenhængen mellem krop og psyke.

Stine tilbyder også personlig træning, hvor hun kombinerer sin terapeutiske viden med træningen. Hun tager udgangspunkt i det du kommer med og arbejder sammen med dig på at forbedre både din fysiske og mentale sundhed.

Stine har desuden erfaring som holdinstruktør, hvor hun blandt andet er uddannet inden for TRX og funktionel træning.

Rasmus Aagaard
Personlig Træner

Rasmus har arbejdet som personlig træner i mere end 10 år og har derfor stor praktisk erfaring med at hjælpe mange forskellige grupper af mennesker med at nå deres mål. Foruden hans omfattende erfaring har Rasmus altid haft en interesse i at lære og dygtiggøre sig for altid at kunne yde den bedst mulige service til enhver han arbejder med.

Gennem årene har Rasmus udvidet sin viden ved at deltage i diverse konferencer, kurser og certificeringer. Det er med tiden blevet til over 30 certificeringer indenfor sundhed, coaching, kostvejledning og træning.

Rasmus har arbejdet med alt fra vægttab og muskelopbygning til vægtøgning og præstationsoptimering for både professionelle og semiprofessionelle sportsfolk.

Hans klare mål, uanset hvem han arbejder med, er at højne din livskvalitet, trivsel og velvære. Dette sker oftest gennem struktureret styrketræning og vejledning i at optimere de valg, vi alle står overfor hver eneste dag. Vejen til dit mål er en, I sammen planlægger, så I sammen finder den løsning, der passer allerbedst til netop dig.

Under et forløb med Rasmus vil du opleve at få mere overskud i hverdagen, føle dig mere sikker i din egen krop og blive mere bevidst om, hvilke valg og tiltag der højner din sundhed.

Da Rasmus i en periode har studeret i USA på University of North Carolina, behersker han både dansk og engelsk.

Torben B. Jensen
Akupunktør og Manuel Behandler

Torben er kan hjælpe dig uanset om du kæmper med smerter, stress, fordøjelsesproblemer eller ønsker støtte til rygestop, kan Torben hjælpe dig.

Han ser ud over symptombehandling og dykker ned i din kropsholdning og skævheder for at finde hovedårsagen til dine smerter eller ubalancer. Med teknikker som akupunktur, cupping og manuel behandling tilpasser han hver behandling til dine specifikke behov.

Torben er RAB-certificeret, der gør, at du kan få tilskud til din behandling gennem Sygeforsikring Danmark. Du har også mulighed for at få tilskud via din egen Sundhedsforsikring. Har du spørgsmål, så spørg os endelig i receptionen, eller find mere information her.

Henriette Nielsen
Personlig Træner, Coach & Fysiurgisk Sportsmassør

Med over 15 års bred erfaring indenfor sundhed, tilbyder Henriette en unik, helhedsorienteret tilgang til din træning og velvære.

Hos Henriette får du ikke kun træning, men en dybdegående forståelse for din krops behov og potentiale. Uanset om det drejer sig om styrkeudvikling, genoptræning, eller ernæringsrådgivning, har Henriette de rette værktøjer og viden, takket være hendes omfattende uddannelse og certificeringer fra både Danmark og udlandet.

Henriette er særligt passioneret om at hjælpe kvinder med at se styrketræning og mentaltræning som en værdifuld investering i deres fremtid. Hendes mål? At du opnår den frihed og muligheder, som gør, at du kan leve livet på dine egne præmisser.

Hendes filosofi? Personlig træning er mere end fysisk træning – det er en platform for personlig udvikling, der strækker sig langt ud over det fysiske.

Kasper Seldal
Bootcamp Træner & Host

Kasper har i de seneste år udviklet et solidt trænerfundament gennem diverse roller i træningsbranchen. Han tilbragte et år i Spanien som Fitness & Functional instruktør på Club La Santa, hvor han underviste i en bred vifte af klasser, herunder kettlebell-træning, Crossfit, Circuit fusion, Powerlifting, TRX, og Olympic weightlifting, for blot at nævne nogle få. Kaspers tilgang til træning fokuserer på at inspirere og udvide forståelsen for træning ved at introducere nye aspekter af forskellige træningsmetoder. Han er konstant på jagt efter ny viden, ikke kun for sin egen skyld, men også for at kunne inspirere andre.

Når du træner med Kasper, vil du opleve en legende og nysgerrig tilgang til træningen, hvor der også er plads til at nørde teknikker, selv i de mest grundlæggende øvelser.

Andrea R. Þorvaldsdóttir
Fysioterapeut & Host
Sigrún Mary McCormick
?
Mikkel Milsø
?
Isabella Rosendahl Bach
?

GUSMESTRE

Katrina Kristensen
Gusmester

Med en travl hverdag med både børn og et job med arbejdsrelaterede rejser har Katrina mange bolde i luften. Derfor elsker hun den ro, hun finder i saunaen. Saunaen er hendes frirum og forbinder hendes krop, sind og sjæl.

For Katrina er saunaen effektiv til at hjælpe os med at “slukke” for hovedet og komme mere til stede i kroppen.

Med Katrina som gusmester, vil du opleve, at hun godt kan lide at arbejde med kulde-/varmeterapi med en meditativ restitution eller med saunaens udrensende virkning.
Hun glæder sig til at guide dig i saunaens magiske univers.

Finja Rost
Gusmester & Host

Finja læser til lærer og underviser også i crossfit. Hun har en baggrund indenfor både dans, crossfit og har en generel kærlighed til at være aktiv.

Finja har en stor passion for at undervise, og hendes tilgang er altid med fokus på hele mennesket, da hun tror på, at krop, sind og sjæl hører sammen.

Udover træning finder Finja glæde i at dyrke hele jeg’et ved blandt andet at vandre, vinterbade og dyrke saunagus. Det er her Finja selv finder sig tilpas og kan være til stede i nuet og finde ro. Finja’s saunagus sessioner er for dig, som trænger til ro, fordybelse og nærvær.

Finja vægter fællesskab højt og mener, at der er noget unikt ved den energi, der opstår, når vi mødes og er samlet om det samme!

Hun sørger for at skabe et trygt miljø, hvor du føler dig velkommen. Hun trives bedst, når hun kan skabe et rum, hvor alle kan være en del af et miljø, hvor vi kan vokse sammen!

Emil Haarbo
Gusmester

Emil har dyrket et utal af idrætsgrene, men er især faldet over klatring og vægtløftning, som han dyrker med en rolig tilgang og godt humør.

Ved siden af det aktive elsker Emil musik og koncerter. Det kommer også til udtryk i hans saunagus.

Emil fokuserer på en høj varmeopbygning, eksperimenterende olieblandinger og en gus-oplevelse, som kan give relationer til udholdenhedsprøver. Et gus med masser af power.

Julius Kristensen
Gusmester

Julius er opvokset med en tennisketsjer i hånden og har i mange år spillet tennis på det højeste nationale niveau. Selvom han har sænket ambitionerne, fylder sport og træning stadigvæk meget i hans liv. Den interesse har også afspejlet sig i hans karriere som tennistræner i Kolding og Aarhus og i Club La Santa i Spanien.

Julius er på gulvet eller i vores reception, hvor han altid er klar til at hjælpe med et smil på læben.

Julius har en legende tilgang til sine gus. Han eksperimenterer med æteriske olier og med musikken, som spænder fra jazz til pop.

Signe Førgaard
Gusmester

Signe afholder som gusmester saunagus, hvor hun ønsker at skabe et rum, hvor det er muligt at finde ro, men også et rum hvor du kommer ud af sin komfortzone.

Det gør hun ved at kombinere høj varme, forskellige dufte og musik, og med anbefaling om at tage et koldt dyp i isbadet.

For Signe kan gus hjælpe med at skabe ro i sindet og få kontakten tilbage i sin krop – og lige netop det, ønsker hun at videregive til dig.

Niklas A. Graversen
Gusmester

Niklas har især fundet sig tilpas i ketcher og bat-sportsgrene, hvor han også har opsamlet interessen for god restitution.

Saunagus og brugen af det kolde vand bruger han hyppigt på egen krop efter en lang dag fyldt med fysisk aktivitet, for at sikre sig, at kunne give den gas igen dagen efter.

Du vil under saunagus ved Niklas kunne opleve at blive udfordret på varmen, og derfor anbefale at komme ud og udfordre dig selv med kulden. Niklas vil have fokus på at du går fra dit gus med en god fornemmelse — og forhåbenligt med et smil på læben.

Magnus Kjær
Gusmester
Magnus er i vores RELAX-afdeling hvor du finder ham som gusmester. Han har en baggrund og erfaring indenfor gus, og vil sætte rammerne for et gus hvor du kan få ro og komme ud efter guset med en følelse af genfundet energi og kræfter.